Velkommen til Folkehuset VØ

Folkehuset VØ er visionen om at transformere den tidligere Vorupør Skole til et levende folkehus.

Vi drømmer om at give de gamle bygninger nyt liv, om at skabe et mødested i Vorupør. Et sted for alle. Et sted, der bygger videre på eksisterende fællesskaber og skaber plads til nye.

Vi drømmer om et sted i byen, hvor fællesskaber er med til at skabe autentiske, lokale kultur- og fritidsoplevelser. Et sted, hvor ideer og projekter opstår, hvor der skabes arbejdspladser og erhvervsudvikling. Hvor der er plads til store og små arrangementer, til demokrati og foreningsliv – alt sammen med det formål at gøre det endnu mere attraktivt at bo i og besøge Vorupør.